STØJ! er det nyeste skud på stammen af Musikhusets spændende, nytænkende initiativer, og blev afviklet for første gang d. 10. september 2021 som et ungdomsbrand under Slagelse Musikhus og Badeanstalten. Dette med en succesfuld, stor – og ikke mindst vild – udendørs koncertfest, der oplevede stor tilslutning!
Med STØJ! drømmer vi om at skabe længe ventede kultur- og musikoplevelser for det unge publikum og bidrage til studielivet og ungdomsfællesskaber i Slagelse.
STØJ! arbejder tæt sammen med byens aktører, herunder Vestsjællandscentret, Slagelse Kommune og det lokale natteliv i form af barer, diskoteker og caféer, hvilket kun giver endnu større muligheder for brandet fremover… Så stay tuned!
I kan se frem til mange flere varierende og spændende arrangementer i fremtiden – ligeledes under brandet ”STØJ!”.
UDE AF KONTROL – Er klar til at vælte Danmark igen!
Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og opnået mere end 260.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største artister herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.
Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænsen og det er ikke unormalt at en UAK koncert bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum. Senest på Stjernescenen, Smukfest 2019, blev Ude Af Kontrol’s koncert sat på pause (af to omgange) inden drengene fik lov til at gennemføre festen.
Ude Af Kontrol’s farverige energi blev også forløst på Plænen i Tivoli, som i øvrigt var den mest besøgte Fredags Rock koncert i 2019 med over 22.000 gæster, kun overgået af Tom Jones!
Senest har UAK overgået alles forventinger med stor publikum tilslutning til deres Drive In- samt sid-ned-koncerter sommer 2020! Bandet har længe ventet på at kunne offenliggøre deres til dato største landsdækkende Live Tour og glæder sig umådeligt til at vælte Danmark igen!