STØJ! præsenterer Shooter Gang

De tre medlemmer af SHOOTER GANG er endelig klar med introduktionen af alle tre soloprojekter, som lanceres fra juni måned og løber hen over efteråret 2024! Derfor er bandet endelig klar til at vende tilbage til Slagelse – nu under STØJ!-fanerne den 28. februar 2025. Det bliver vildt!

SHOOTER GANG består af rapperne Belly, Tan og Dinero – alle tre fra Trillegården i Aarhus V. Siden debuten ”Mask På”, som pt har streamet mere end otte millioner gange, har gruppen sat nye standarder for både musikvideoer og gadelyrik. Netop lyrikken og deres visuelle gengivelse af den verden og virkelighed de lever i, har fra begyndelsen sat gruppen i et kontroversielt lys, især i de lokale medier. Men som Tan siger: ”Da vi voksede op her i Trillegården, var der rockerkrig. Så vi har set en del gennem årene. Vi bruger al vores tid i studiet, så det holder os fra gaden. Men gaden er en del af vores opvækst, og vi er dermed også et talerør på vegne af gaden.”

Den maskerede trio udsendte deres debutalbum ”Alt Har Sin Pris” den 29. april 2022, og den danske hip hop-scene var ikke længere den samme. GAFFA, Soundvenue, Politiken og Berlingske var hurtigt ude og salutere bandets bedrift. De blev udnævnt til Danmarks ubetinget hårdeste gruppe og albummet var intet mindre end en kæntring for hele etablissementet. Ikke siden Den Gale Pose, L.O.C. og Suspekt for to årtier siden forandrede den danske musikscene for altid, har genren kastet et så øredundrende og skelsættende album af sig.

SHOOTER GANG fulgte op på albummet live med den bredest favnende hiphop-turné i mange år herhjemme. 16 koncerter spredt over hele landet. Det er uhørt at se nutidens hiphop-artister tage rundt i hele provinsen og spille den op nedefra, men det er lige netop den arbejdsmoral og dristighed, der kendetegner bandet.

Til foråret 2025 står de endelig klar med både en stribe nye udgivelser, men også live-introduktionen af deres respektive solo-projekter, som trækker i tre forskellige retninger.

LINKS:
YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCkIWfNOvMJ0VpNiUm1yutgA
TikTok: Shooter Gang (@shootergang_official) | TikTok
Instagram: https://www.instagram.com/shootergang_official/?hl=da

Tags:

Praktiske oplysninger

28. februar 2025 kl. 20.00
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 5

Særlig info

Ståpladser.