Slag-Town Slays præsenterer: Crown The Beast, Endarken, Helge

stjernekoncert

*OBS* Koncerten er rykket fra Badeanstalten til Musikhuset*

Dødsmarch over Dannevang er en tour med 3 af Danmarks mest fremadstormende bands: ENDARKEN (death/thrash metal), CROWN THE BEAST (death metal), HELGE (black metal)

Touren er en show case af 3 stærke bands, som de allerfleste danske metalfans efterhånden har hørt eller hørt tale om. Det er alle musikere med årtiers erfaring, der samler sig et i et dansk angreb med denne tour.

CROWN THE BEAST åbnede Copenhell med brag i 2023. ENDARKEN er udnævnt som Hero es of Tomorrow af Metal Hammer Germany. HELGE er dansk black metals nye håb.

De 3 bands skiftes til at være hovednavn på touren , og spiller hver et sæt på 45 minutter . Er man heldig at få billet , så går man en skræmmende intens aften i møde!

CROWN THE BEAST:

Crown The Beast er udsprunget af den fynske undergrund, med et simpelt mål for øje; demonstrer, at den odenseanske dødsmetalscene lever i bedste velgående og har tænder der ikke giver slip før du mosher.

Med et tungt fundament af dødsmetal fra den gamle skole, står hjørnestenene af grooves og guitarharmonier solidt plantet.

Bandets første album “Spawn of tomorrow” udgivet d. 20 oktober ‘22, viser adskillige måder netop denne dualitet af nyt og gammelt samt brutalt og harmonisk leverer dødsmetal som mor lavede den, blot i et moderne køkken.

Med masser af erfaring både fra at have spillet på festivaler som Tinderbox, Odense Metalfest og Spot! Samt at have varmet op for canadiske Cryptopsy, er Crown The Beast klar til at vise, hvad den fynske metalscene har at byde på!

Crown The Beast består af frontman Jason Campbell (As We Fight, Destroyerboy) på vokal. Lars Von Løvendal (Grimmthurs, Until Denial) og Søren Rønnebech Grønning på Guitar. Jens Moseholm (Annominus, Owl King) på bas samt Sebastian Aaholm Larsen på trommer.

ENDARKEN:
er et fremadstormende angreb på den danske metalscene. Bandet udgav debutalbummet “The Plague of Truth” i 2021 eft er fulgt af nogle succesfulde koncerter på bl.a. Copenhagen Metal Fest og Viborg Metal Fest Fest.

På opfølgeren ”Post Mortem” oktober 2023 har bandet taget et par mileskridt frem med både sangskrivning, produktion og aggression. Det er ikke så mærkeligt at Metal Hammer Germany udnævnte bandet til ”Heroes of tomorrow”.

Kender man ikke allerede Endarken , så kan man måske genkende nogle af bandmedlemmerne. Bandet består af forrige og nuværende medlemmer af bl.a. Hatesphere, Lamentari, The Vision Ablaze Mother of All og Chaoswave.

Endarken er death/thrash metal til tider hurtigt og aggressivt, til tider tungt og ødelæggende med et lille melodisk islæt. Bandet er indtil nu blevet produceret af en Danmarks stærkeste producere Tue Madsen, som har også drejet knapper for Meshuggah, The Haunted og mange flere.

 

HELGE:

Helges musikalske retning på ”Neuroplasticity” har rod i hans ønske om at gå i dybden med sig selv og være observatør på de indre kampe som engang var. Dermed få dem kanaliseret ud i form af aggressiv/depressiv Black Metal kombineret med melodiske elementer og en vis følsomhed. Trods det mørke univers, er der lysglimt og sejr at finde i lyrikken. ”Neuroplasticity” er en terapeutisk rejse gennem det mørke sind og ind til ilden, der nu for alvor brænder i ham. HELGE er erfarne musikere, der bl.a. har medlemmer fra Autumn Leaves, Cor Vacante, Woebegone Obscured, Inbreeding Rednecks, Frameless Scar og Funeral Chasm.

Line-up:
Christoffer Djurhuus – Trommer
Torsten Madsen – Vokal
Danny Woe – Vokal
Henrik Jørgensen – Bas
Balder Smed – Guitar
Helge Nørbygaard – Guitar

Praktiske oplysninger

26. januar 2024 kl. 20.00
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Ståpladser.