Slag-Town Slays og Metal i Byen præsenterer: Killing, Nothing Noble og TAR(SE)

Varm

Du kommer gratis ind til dette arrangement ved fremvisning af din Slag-Town Fest billet (billetten til d. 9 april).

Killing blev dannet i 2013 af fire gamle venner. Deres fælles mål var at skrive aggressiv og medrivende thrash metal inspireret af deres egne helte indenfor genren. Inspirationerne kom fra navne som Exodus, Kreator, Metallica, Testament og m.fl. Efter nogle år i øvelokalet havde bandet fundet frem til dét musikalske udtryk som passede til Killing, og i 2018 indspillede de og udgav ep’en “Toxic Asylum”. Udgivelsen høstede positiv kritik, og efterfølgende drog Killing på en længere tour og spillede en del koncerter rundt om i Danmark og kom også forbi både Sverige, Tyskland og Polen.

I 2019 udgav de singlen “Raise Your Anger” og fortsatte med at turnerer landets scener tynde. Bl.a. spillede de på Copenhagen Metal Fest, Viborg Metal Festival og Tornvang Open Air. Grundet Corona-epidemien kunne bandet ikke færdiggøre de planlagte shows i 2020, så i stedet gik Killing i studiet. Med Jacob Bredahl (ex-Hatesphere) bag knapperne indspillede de deres debutalbum i Dead Rat Studio og skrev i slutningen af året pladekontrakt med det legendariske danske pladeselskab Mighty Music som udgav Killings debutalbum “Face the Madness” d. 13. august 2021 – et album som blev modtaget af fans og kritikere med en del rosende ord.”

Nothing Noble, et progressivt metalcore band fra København. De spiller en form for moderne, progressiv metal, hvori de benytter tunge, sykoperede grooves og varierende dynamik til stor effekt, mens der stadig holdes fokus på atmosfære og stærke melodier. Den ubarmhjertige debutplade “Modern Dismay” fra Nothing Noble består af ryghvirvel brækkende, bouncy grooves, der graver sig ind i marven ved brug af tyngende atmosfærer og insisterende melodier, der skaber harmoniske pusterum mellem de synkoperede, energiske bevægelser. Albummet indeholder sjæleknusende, frustrerede råb og growls, sidestående med store crescendos og akkompagnerende dybe dyk ned i mørket, som tilføjer til den ubøjelige, intense stemning. Derudover kan pladen prale af features fra prominente vokaler fra den internationale metalscene. “Modern Dismay” er en opvisning af opverdrevet groovy og delikate dissonante, frastødende riffs og fængende refræner.

TAR(SE)

Med rødder i det tidligere band Eldrimner og mixet med udfordrende indflydelser har TAR udgivet deres debut album ’’As If We Were Never Here’’ i 2020.

Med hver en sten vendt vil du blive overrasket over de heavy riffs, melankolske melodier, og den legende måde TAR eksperimenterer på.

Alt er samlet i dette mørke eventyr som er ’’As If We Were Never Here’’, et eventyr fortalt med et dystert syn på den menneskelige race og præsenteret med en undertrykkende atmosfære.

Tags:

Praktiske oplysninger

8. april 2022 kl. 20.00
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Ståpladser.