Simon N. – Fem år i Fremmedlegionen!
- Et unikt indblik i Fremmedlegionen, set med danske øjne
- En fortælling om at ramme nulpunktet og så rejse sig
- Spænding og action
- Myter kontra fakta
Simon Nielsen smadrer sine fremtidsdrømme, da han en aften kommer i slagsmål på en bodega og efterfølgende får en voldsdom. Han skulle have været afsted som dansk soldat til Afghanistan men bliver i stedet smidt ud af Forsvaret. I fængslet rammer han bunden.
Det liv, han drømte om, er væk – og det er hans egen skyld. Langsomt begynder en ny drøm dog at vokse. En drøm om Fremmedlegionen.
Stik mod alle gode råd tager Simon til Sydfrankrig til Fremmedlegionens hoved base i Aubagne. Han har ikke penge nok til returbilletten, så der er kun én vej. Det bliver til fem år i Fremmedlegionen: en brutal rekruttid, vold og udfordringer, på mission mod islamister i Afrika og på guldjagt i Amazonas.
Simons fortælling er så unik, at der til april udkommer en bog om hans oplevelser i Fremmedlegionen på forlaget Lindbak + Lindbak.
Simons foredrag har fået stor ros – og han taler for fulde huse.