I vinteren 2019 var Sanne Salomonsen på akustisk tour. Med sig havde hun Annika Askman på keyboard og vokal, Victor Ray Salomonsen Ronander på guitar og vokal samt Mads Løkkegaard på guitar og vokal. Touren var en kæmpe succes med et stort entusiastisk publikum og en yderst veloplagt artist og band.
Efter sommerens veloverståede tour, med de to veninder Anne og Lis, samt utallige opfordringer, drager Sanne igen på ‘Akustisk Live 2020’ i januar, februar og marts. Sanne spiller både nogle af sine allerstørste hits – men også en stor del numre fra sit store repertoire, hun ikke har spillet i mange år – eller sange hun aldrig har spillet live før! Mellem sangene bliver det hele krydret med små anekdoter fra Sanne’s liv og karriere. Det er en intim koncert, hvor man har muligheden for at komme tættere på en af Danmarks aller største stemmer. I 2020 rammer vi vores fjerde besøg med Sanne Salomonsen i Slagelse Musikhus. Vores seneste var i 2014, så vi er helt klar til et gensyn med vores ‘rockmama’ i en akustisk live 2020-version.
Bonusinfo: I dette efterår blev Sanne Salomonsens liv til musicalen “Sanne – The Musical”, der kan opleves både i Tivolis Koncertsal og derefter på en mindre Danmarksturne.