Popkorn Nordic 2022

Den næste generation af stjernefrø popper på Badeanstalten! 5 nøje udvalgte bands og artister står onsdag d. 21.9.22 klar på Badeanstaltens scene til at overbevise både publikum og jury om, at de er Sjællands bedste liveact i talentprojektet POPKORN NORDIC.

Om fem år står du måske og tænker tilbage på denne aften, hvor du var en af de første, der opdagede de nye stjerner på musikscenen. Talentudviklingsforløbet POPKORN NORDIC er Sjællands og Skånes dansk/svenske band- og artistplatform, hvor sjællandske bands hjælpes til at tage skridtet videre i deres musikalske karriere. Nu har musikbranchefolk udvalgt 20 navne til 4 indledende runder.

Nu kan du opleve første runde med 5 af de udvalgte på Badeanstalten i Slagelse. Aftenen byder på både alt fra hiphop, R&B, indie og nordisk folk. Her er alt til dig, som vil have fingeren på pulsen i det musikalske vækstlag.

Henfald

Henfald er et dansksproget Indie Pop-Rock band, med base i Slagelse, der gør deres ypperste for at få publikum til at føle noget, med sange som er revet ud af medlemmernes liv på småpoetisk facon. https://www.instagram.com/henfald_/

MILA

Den 22-årige sanger og sangskriver MILA vil ramme musikbranchen lige midt i

følelserne og rive op i, hvad det vil sige at være stærk. Med inspiration fra Funk og

Soul’s helt store aktører spiller MILA sig ind i et silkeblødt elektronisk RnB-univers,

der rummer en soulet og moden vokal, beklædt med forførende harmonier. https://www.instagram.com/milabuus/

MO-SA-IK

MO-SA-IK er et feministisk rap-initiativ, med kontroversielle politiske tekster, hårdtslående beats og en RnB inspireret instrumental dimension. Bliv revet med af groovy melodier, som er fundamentalt eksperimenterende, og kompromisløst blander gennemtrængende elektronisk bas med klassiske akustiske instrumenter. MO-SA-IK fanger den fulde opmærksomhed i det historiefortællende tekst-univers, hvor intet er helligt, og lægger op til diskussion i sin kyniske formidling af alt fra kønsroller til kapitalisme. Facebook: https://www.facebook.com/mosaik.rap.music

Nohrland

NOHRLAND er en indie folk gruppe, der har rødder i den mere nordiske fortolkning af folk og bluegrass. Det traditionelle udtryk suppleres med melodiske toner af pop og melankoli. Omdrejningspunktet er den organiske lyd af akustiske strengeinstrumenter samt Sophia Nohrs længselsfulde og bløde klang i et usødet lyrisk univers fra et, ikke altid, uproblematisk liv. Stemningen er samlet omkring den til tider morbide historiefortælling, hvor tingene både serveres råt og upoleret, men hvor der hersker en blødende og skrøbelig sandhed som fortællingerne lukker op for. https://m.facebook.com/nohrlandmusic/

Tiger Moth

Duoen TIGER MOTH præsenterer et univers der blander r’n’b og soul klange med bløde, poppede synth beats. Duoen består af søstrene Sigrid- og Katinka Moth-Poulsen, der med deres lyriske komposition indkapsler alle de glæder, sorger, og mysterier der følger med at være ung i København. Sangene bæres af klare men rolige vokaler, som understøttes af rytmiske keys, der triller en tilbage til en afslappet sommer stemning. Facebook: https://www.facebook.com/tigermoth.official/

Talentudvikling over sundet Popkorn Nordic handler om at udvikle de sjællandsk og skånske musikalske talenter og give dem forståelse og netværk på tvæs af landegrænser. Derfor modtager alle deltagende bands og artister coaching fra den danske og svenske musikbranche undervejs. De acts som når længst får mest læring, som hen ad vejen skræddersyes til dem. Af tidligere deltagere, som sætter sig aftryk (inter)nationalt på både livescener og radioflader kan fx nævnes BASKE fra Gladsaxe, WIDE fra Furesø og Effy Simon fra Malmø.

_______________________________________________________________________________

PRAKTISK POPKORN NORDIC – indledende runde Badeanstalten, Slagelse Ons. 21.9.22 Døre kl. 19 // Showstart kl. 19.30. Billetter på https://slagelse-musikhus.dk/ (50 kr. + gebyr og gebyr for garderobe). INDLEDENDE RUNDER 20.09.22. Gimle, Roskilde 21.09.22. Slagelse Musikhus 22.09.22. Stars, Vordingborg 30.09.22. Richter, Gladsaxe

KVARTFINALER

27.10.22. Tapperiet, Køge

06.11.22. Loppen, Kbh

SEMI- OG FINALE

24.11.22. Kulturværftet, Helsingør

20.01.23. The Tivoli, Helsingborg (SE)

Tags:

Praktiske oplysninger

21. september 2022 kl. 19.30
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Ståpladser.