Ordblindeløftet 2024

Kom med når folketingsmedlem inviterer til Ordblindeugens største event i 2024. Med hemmelige overraskelser, god musik, vigtige debatter, mad og oversete helte.

Alt for mange ordblinde børn, unge, voksne og ældre tabes på gulvet i dag. Mange kæmper sig til et godt liv. Men mange slås også med deres ordblindhed hver eneste dag.
Derudover har vi enormt mange talblinde i Danmark. Talblindhed overses gang på gang. Og i år vil “Ordblindeløftet” for første gang også handle om talblindes forhold her i landet.
Onsdag d. 2. oktober inviterer vi til et KÆMPE topmøde i Slagelse Musikhus. Folketingsmedlem Frederik Vad vil sammen med en række stærke ildsjæle, ordblinde forbilleder, hemmelige superstjerner og dygtige debattører presse Christiansborg til at gennemføre nye fremskridt for ordblinde og talblinde.
Der vil blive givet gratis aftensmad, komme musikindslag, være debatter, peptalks og meget andet. Stærke og sårbare mennesker som slås med ordblindhed og talblindhed vil dele ud af deres vigtige erfaringer.

Dato og tid

Onsdag d. 2. oktober 2024 kl. 17:30 til 21:00

 

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 1. oktober 2024 kl. 23:55

 

Aftensmad kan fås fra kl. 17.00 til 17.30 og igen fra kl. 18.15-18.45.
Vi ses!
Mvh. Frederik Vad
OBS: Da der er en lang række udgifter forbundet med arrangementet – bl.a. leje af Musikhuset og teknikere – så kan man desværre ikke få refunderet sin billet.
Arrangeret af Frederik Vad og Socialdemokratiet i Slagelsekredsen.

Praktiske oplysninger

2. oktober 2024 kl. 17.00
17.00
Sdr. Stationsvej 3

Særlig info

Siddepladser. Da dette er en udlejning, sælger vi ikke billetter til dette arrangement på Musikhusets billetkontor eller med gavekort. Arrangør: Frederik Vad (S)