Onsdagsjam

Jam – første onsdag i måneden (i sæsonen)

Velkommen til ‘Onsdagsjam på Baderen’ – en fast tradition, en aften for musikspilleren – og musikelskeren. I maj 2020 i en supreme-jubilæumsedition for Slagelse Musikhus fylder i maj hele 25 år, og dét skal fejres – også på jamscenen!

Derfor spiller vi musik fra 1995-2020 – og RIGTIG gerne musik af kunstnere, der gennem årene har været på programmet i Slagelse f.eks. Kim Larsen, Infernal, Lukas Graham, Rasmus Seebach, Esben Just, Magtens Koordiorer, Mads Langer, Dodo & The Dodo’s, Volbeat, Tim Christensen, Carpark North, Alberte, Lars Lilholt, Søren Huss, Hush, Henning Stærk, L.O.C, Alex Vargas, Phlake og maaaange mange flere!

Musikhusets trommesæt er stillet op (medbring egne stikker). Der er et udmærket akustisk klaver, to guitarforstærkere (Vox AC15 og Fender Blues Junior), en  basforstærker, en elbas og et Roland RD-800 elklaver til rådighed og samt selvfølgelig PA-anlæg og scenelys. Chefen laver lyd hele aftenen – og vores frivillige styrer for vildt på bomberne og de kulørte lamper. Se mere og meld dig ind i Facebookgruppe “Onsdagsjam på Baderen”.

Jam-aftnerne arrangeres i samarbejde med Slagelse Musikskole. Aftenen starter typisk med en lille koncert,  og derefter er der fri bane til scenen og Musikskolens elever er gerne backingband for resten af aftenens udfoldelser!!! Jam-vært er Anders Westfall (fed guitarist!!)  – og han vil MEGET gerne spille med, hvis det skulle være…

Alle er så hjertelig velkomne. Hver gang.

Fri entré

Praktiske oplysninger

6. maj 2020 kl. 19.20
Kl. 19:00
Sdr. Stationsvej 3-5