!!!OBS!!!
Vi må desværre flytte det planlagte show med Niels Hausgaard ”The Danish Dane” til en ny dato, da Niels Hausgaard har pådraget sig en voldsom gang lungebetændelse. I den forbindelse, har han desværre også mistet stemmen for en stund.
Showet onsdag den 15. marts flyttes til mandag den 8. maj 2023, hvor dine billetter stadig er gyldige
Ønsker du i stedet at refundere dine billetter, bedes du vende retur med dit ordrenr. på frsve@slagelsemusikhus.dk indenfor 14 arbejdsdage, hvorefter du vil modtage din betaling retur jf. Billettens retningslinjer.
Har du nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os på ovenstående mailadresse eller på tlf. 5850 1070.
The Danish Dane
Siden ca. 1971 har Niels Hausgaard underholdt danskerne uanset, hvor i Verden de kom fra. Nu rejser han ud på sin turné nr. MANGE.
Han møder tit spørgsmålet: Hvor længe vil du fortsætte? “Til publikum ikke gider mere,” siger han, “eller til jeg blir så gammel, så jeg er ufrivilligt morsom.”
Materiale er der nok af, mener Hausgaard, og det vil der altid være. Han ved godt, at det for mange er svært at acceptere, men vi er nu engang hinandens klovner. Det holder aldrig op. Dybt alvorlige og foruroligende sager i vores samfund blander sig med det morsomme og direkte latterlige. Niels viger ikke udenom nogle af delene. Han arbejder med det, han kalder “vores fælles skæbne.”
Hvor har vi grædt og grinet af det gennem årene. Med på scenen har han Martin Schack. De mødtes tilfældigt i Ribe august 21. Martin kan det hele på sine keyboards. Hans hang til jazz fornægter sig dog ikke. Mange kalder det “smukt” at høre Martins elegante håndtering af den musikalsk set ret udisciplinerede Hausgaard.