Michael Carøe & GasOrleans

Velkommen til fest, velkommen til dans og velkommen til at synge med. Velkommen til New Orleans og til alle de fede Gasolin’ sange.

New Orleans er ganske rigtigt en by i det sydlige USA. Det er trods alt der, det hele kommer fra. Men det er så meget mere end et sted. Det er først og fremmest blevet et billede på alt det, vi søger efter her i livet: glæde, passion, kreativitet. Det er ikke bare en klokke, der ringer, når man siger New Orleans. Det er en hel serie af billeder af musik, fest, dans, magi, sex og varme der toner frem.

Sådan er det også for de fleste danskere, når man siger Gasolin’. Deres musik er noget fælles, en arv vi danskere deler. Ideen om at slå New Orleans musik og fest sammen med Gasolin’ kom da jeg indså at Rabalderstræde praktisk taget ligger i New Orleans. Hvordan ville den sang lyde, hvis den blev spillet af en gruppe funky musikere fra byen? Derfra lå vejen åben. Jeg vil gerne præsentere dig for en aften med Gasolin’s sange, spillet The New Orleans way af de mest cool og swingende musikere der har stået på en scene. Du kan synge med fra første tone og dansegulvet er over hele lokalet. Velkommen. Lad os give den GAS – mens vi sidder ned!

Praktiske oplysninger

14. november 2020 kl. 20.00
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Unumm. siddepladser.