Mathias Heise & Basic Bigband

Ved denne koncert får vi besøg af mundharpestjernen Mathias Heise og Basic Bigband. Mathias Heise er et helt usædvanligt talent på mundharmonika. Han vandt som 20-årig verdensmesterskabet i kromatisk mundharpe i 2013, og har senere fået tildelt såvel prisen som ”Årets nye jazzstjerne” (2015), Kronprinsparrets ”Stardust Award” (2016), Ben Webster-prisen (2017) og Hartmann-diplomprisen i 2019. Han er en af de få jazz mundharpister i Danmark og er et talent af helt utrolige dimensioner, både som instrumentalist på mundharpe og tangenter samt som komponist. Som den første i Danmark kom han ind på Rytmisk Konservatorium med mundharpe som hovedinstrument.

Mathias spiller også keyboards og arrangerer sin egen musik. I bigband-sammenhæng har Mathias Heise bl.a. optrådt med både DR Bigbandet, Tip Toe Bigband i Odense og Aarhus Jazz Orchestra. Ved denne koncert er han i selskab med Basic Bigband fra Svendborg, der for længst har lagt det basale bag sig: Med deres blanding af rutinerede musikere og unge talenter, har orkestret en klar ambition om at tilhøre eliten af amatørbigbands. Orkestret dirigeres af Claus Bjerregaard, og har i de seneste år bl.a. spillet med Esben Just/Margrethe Grarup, Al Kay (Canada), Mads Mathias m.fl.
Denne aften vil repertoiret primært bestå af Mathias Heises musik, bl.a. helt nyskrevne arrangementer, og Mathias Heise vil desuden være solist på enkelte numre fra Basics normale repertoire.

Bliv lidt klogere på Mathias Heise ved at besøge hans hjemmeside her. 

Praktiske oplysninger

16. maj 2020 kl. 15.00
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Unmm. siddepladser // Stjernekoncert