Danmark! For anden gang kan det rebelske magthavermodsigende metalband Justify Rebellion smække nyt materiale på bordet i form af deres 2. udgivelse betitlet: “The Ends Justify The Means”.
Rebellerne har med sin helvedes fart mod himlen på nuværende tidspunkt allerede indtaget landets scener med storm! Her kan Asgaard Rock Festival, Næstved Metalfest og ikke mindst Amager Bio m.fl. nævnes. Nu vender gutterne hjem igen for at straffe Slagelse med et show mere bombastisk, mere musikalsk og større end nogensinde. Helvede er løs, himlen falder og du er budt op til dans… på din stol… når boogiemetallen tæsker ud af de brandvarme forstærkere. Drengenes arsenal er fyldt med inspirationer fra den rebelske 80’er metalscene, hvor man mente det der blev sunget og med den nye plade skrues der ikke ned for charmen… vær forberedt på et nakkeknækkende show!