Åh altså, Johnny-boy! Behøver manden overhoved en pressetekst? Han er i 2020 tilbage i Slagelse for 19. år i træk og langt størstedelen af koncerterne har været udsolgte. Mon ikke 2020 kommer til at ende på samme måde, når nu vores allesammens irske storcharmør ‘kommer hjem’.
Det er ikke alle sangere man kan kalde ‘exceptionelle’. Men det kan man roligt kalde Johnny Logan! Stadig den dag i dag er det ikke lykkes for andre end Johnny at vinde det Europæiske Melodi Grand Prix tre gange og med mere end seks millioner solgte albums på verdensplan, har Johnny Logan for længst skrevet sit eget kapitel i musikhistorien. I 2007 udgav Johnny Logan et album indspillet i Danmark med danske musikere med titlen ”Irish Connection” – dette album blev et kæmpe comeback for Johnny Logan i hele Skandinavien – idet albummet solgte til platin i Danmark og dobbelt platin i Norge og til Guld i Sverige. Successen blev fulgt op af en årelang turné ikke mindst i Danmark, hvor han har en meget stor fanskare.
Al musikken er super iørefaldende og med god nerve og fantastisk energi, som altid er kendetegnede for verdensstjernen Johnny Logan. Når Johnny Logan turnerer i Danmark er det med det fantastiske danske band FRIENDS under ledelse af Rasmus Hedeboe, nogle fantastiske musikere, som sammen med Johnny Logan leverer et show i absolut topklasse – og så er der krammere og gode historier også!
COVID-19 information:
Vi er så heldige, at vi har solgt mange billetter til denne koncert. Men desværre for mange i forhold til gældende restriktioner fra Sundhedsmyndighederne. Det betyder, at koncerten stadigvæk afholdes d. 21. november, men deles i 2 koncerter. Billetkøbere vil få besked på mail om, hvorvidt de skal komme til showet kl. 18:00 eller kl. 21:00. Salen åbnes én time før showstart. Alle pladsreservationer er ophævet, og når du ankommer, vil du få anvist en plads i salen af vores søde ‘sittere’. Vi henstiller til, at publikum møder op i god tid. Læs om vores øvrige Corona-tiltag her.