Johnny Logan & Friends 2021

Åh altså, Johnny-boy! Behøver manden overhoved en pressetekst? Han er i 2021 tilbage i Slagelse for 20. år i træk og langt størstedelen af koncerterne har været udsolgte. I 2020 spillede manden, der jo ikke er helt ung længere, endda hele to koncerter i Musikhuset samme aften for at sikre sig, at alle hans elskede fans fik mulighed for at opleve ham. Og rygterne siger, at nogen fans hørte begge koncerter den aften! Ingen er altså vores allesammens irske storcharmør!

Men hvem er Johnny Logan (spurgte ingen nogensinde) 

Det er ikke alle sangere man kan kalde ‘exceptionelle’. Men det kan man roligt kalde Johnny Logan! Stadig den dag i dag er det ikke lykkes for andre end Johnny at vinde det Europæiske Melodi Grand Prix tre gange og med mere end seks millioner solgte albums på verdensplan, har Johnny Logan for længst skrevet sit eget kapitel i musikhistorien. I 2007 udgav Johnny Logan et album indspillet i Danmark med danske musikere med titlen ”Irish Connection” – dette album blev et kæmpe comeback for Johnny Logan i hele Skandinavien – idet albummet solgte til platin i Danmark og dobbelt platin i Norge og til Guld i Sverige. Successen blev fulgt op af en årelang turné ikke mindst i Danmark, hvor han har en meget stor fanskare.
Al musikken er super iørefaldende og med god nerve og fantastisk energi, som altid er kendetegnede for verdensstjernen Johnny Logan. Når Johnny Logan turnerer i Danmark er det med det fantastiske danske band FRIENDS under ledelse af Rasmus Hedeboe, nogle fantastiske musikere, som sammen med Johnny Logan leverer et show i absolut topklasse – og så er der krammere og gode historier også!

 

Praktiske oplysninger

20. november 2021 kl. 20.00
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Numm. siddepladser