MOD TIL præsenterer: Emil Midé Erichsen – Et arktisk eventyr

Foredrag med Emil Midé Erichsen – Et arktisk eventyr

Arrangør: MOD TIL

Dette er en udlejning – vi sælger ikke billetter til dette arrangement på Musikhusets billetkontor.

 

Kompasnålen peger mod nord, skiene er klikket på og forude venter os knap 200 km med 80-90 kilo tunge pulke på slæb. Det er første dag, og temperaturen er minus 27 grader. Det blæser og de første forfrysninger har allerede sat sig i ansigtet, i fingrene og på fødderne. Jeg er mere på udebane end nogensinde før, og aldrig har der været længere til en turkisblå ankerbugt og en svalende, tropisk vind over dækket på Havana.

 

I foråret 2021 begynder Emil at planlægge en tur mod nord sammen med sin Siriuspatrulje-ven Christian Liebergreen. Alfred og Theis melder sig klar til eventyr, og træningen starter op et lille år før afrejse. Drømmen er simpel, men vejen er lang. I april 2022 vil de fire drenge stå på toppen af verden – på klodens nordligste punkt, Nordpolen. Drengene skal i form, og lære alt hvad det kræver at overleve i Arktis. For selv de mindste fejl i den utilgivelige kulde kan slutte ekspeditionen og i værste fald være livsfarlige. Den lange forberedelse er fysisk, men også mental, og da han undervejs i forberedelserne bliver far for anden gang, melder spørgsmålet sig; Hvorfor overhovedet tage på eventyr?

 

I dette nye foredrag med Emil Midé Erichsen kommer tilhørerne med på en tur mod de nordligste breddegrader. Corona og krigen i Ukraine giver udfordringer og planerne må ændres i sidste øjeblik, men rejsen ind i nogle af livets store spørgsmål bliver kun styrket af bumpene på vejen.

Og bliver en påmindelse om, hvor vigtigt det er at tage stilling og tage livet i egne hænder.

Det er blevet til en fortælling om at tage på eventyr som brødre, om ægte følelser og svære valg. Og om at være mand, far og eventyrer i 2022.

 

Ses vi?

Tags:

Praktiske oplysninger

29. marts 2023 kl. 19.00
Én time før foredraget
Sdr. Stationsvej 3

Særlig info

Siddepladser. Arrangør: MOD TIL