Dette arrangement er arrangeret af: Reptone v/Bo Bech Arvin
Der er Sankt Hans rock på Badeanstalten, når det album aktuelle københavnske band – FALDEREBET – sparker deres alternative midsommerviser ud over scene kanten!
Falderebet er et helt nyt orkester på den danske musikscene, bestående af profilerede og erfarne musikere fra den københavnske undergrund, og aktuelle med deres selvbetitlede debutalbum, som er udkommet på Viatone.
”Lyden er stor og flot, med guitaren som bærende instrument hen over en sikker bund af bas og trommer. Stensikkert spillet med schwung og nerve. Forsanger Bo Bech Arvin har et sikkert øre og sans for sproglige finurligheder. Teksterne er uden undtagelse gennemarbejdede og intelligente, afsunget fra usikker grund med tvivlen og melankolien som makkere.” Sådan lyder ordene i Weekendavisen fra en af Danmarks højest respekterede anmeldere – Klaus Lynggaard – om Falderebets debutalbum, der over en bred kam er blevet overordentlig godt modtaget af anmelderne.
Som en slags musikalsk eksponent for ’Nordic Noir’ tager Falderebet udgangspunkt i ’Støjpop’ og er inspireret af den nye bølge af post-punk fra Stuttgart. Udtrykket er potent, melodiøst og insisterende. Teksterne er dansksprogede og kredser om de eksistentielle kriser, der ofte rammer det enkelte menneske i det postmoderne samfund – et trygt velfærdssamfund, som dog også slår sprækker med jævne mellemrum.
FALDEREBET består af Bo Bech Arvin på vokal (The Reptones, Davenport, Stolenwatch), Stefan Weinreich på guitar (Still Midnight, Racing Ape, Snuff Cameramen, DMVB.).