
Andreas Bo er tilbage med sit 5. soloshow “HÅR(D)”
Er Andreas Bo en provo, en spradebasse eller egentlig bare en komiker med sine meningers mod og stor selvironi? Måske det hele. Det er i hvert fald, hvad der kommer til udtryk i hans 5. soloshow ”HÅR(D)”, som har premiere 16. januar 2025.
I dette tempofyldte og skarpe show går Andreas Bo i dybden med tidens største emner og stiller de spørgsmål, vi alle tænker på: Hvorfor brokke sig, når man bor i verdens fedeste land? Kan rummelighed også rumme de ikke-rummelige? Hvorfor skamme sig over ironi, når vi burde fejre det?
Somme tider skal man behandle ord og holdninger lidt som en bar hovedbund. Nogle gange er det bedst at udtrykke den nøgne skaldede sandhed. Andre gange er det bedst at pakke det hele lidt ind, eller dække det helt til.
“HÅR(D)” er comedy med kant, hvor Andreas Bo viser, at man kan lave sjov med alt – inklusive sig selv. Han balancerer mellem den “nøgne, skaldede sandhed” og det mere indpakkede, og han gør det med samme humor og selvironi, der har gjort ham til en af Danmarks mest elskede komikere.
Med sin unikke evne til at gengive typer og bringe en eksplosiv energi til scenen, vil Andreas Bo endnu engang udfordre komikkens grænser og føre genren i nye retninger. “HÅR(D)” lover en aften fyldt med grin, tankevækkende jokes og en opvisning i hans imponerende, komiske talent.
Glæd dig til en aften med Andreas Bo – Danmarks mester i tempo, ironi og humor.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her