!OBS!
Grundet de forlængede COVID-19 restriktioner kan dette event ikke gennemføres. Alle vil få besked om refundering via Ticketmaster.
Eight Days A Week – en akustisk hyldest til The Beatles
Orkestret Eight Days A Week fortolker store og små Beatlesklassikere i medrivende folk/pop versioner. Eight Days A Week er et akustisk band med guitarer, violin, en trækasse og masser af kor. Der venter publikum en oplevelse, hvor man hele tiden svæver mellem de velkendte melodier og tekster på den ene side, samtidig med at man overraskes og glædes over nye arrangementer og versioner af de selvsamme sange.
Eight Days A Week skaber en hyggelig koncertstemning med smil på læben, velvære for ørerne, en masse gode grin mellem sangene og muligheden for gåsehud hist og pist. Eight Days A Week vil ikke træde publikum over minderne, men til gengæld holde sangene i live og give publikum en fornyet lyst til at finde de gamle LP’er frem og genopdage verdens bedste sangkatalog.
Eigth Days A Week består af:
Jens Jepsen (sanger, guitarist)
Kristian Ødegaard (cajon, kor)
Palle Klok (guitar, kor)
Alexander Kraglund (violin, bratch og mundharpe)