Dodo & The Dodo’s (NY DATO)

Med mere end 30 år på landevejene og flere hits i bagagen end de fleste kan begribe, er Dodo & The Dodos på alle måder en institution i dansk musik. Deres allerstørste sange er for længst blevet til landeplager og evergreens, og bandet spilles stadigvæk lige så meget i radioen nu, som da sangene udkom for snart mange år siden. Bandet har dermed opnået noget helt specielt. De er blevet voksne, uden at de har mistet deres aktualitet. Dodo & The Dodos er en af Dansk pops ypperste ambassadører, og med hits nok til mere end et band, drager de henover efteråret og vinteren på tour, hvor de besøger en masse danske spillesteder. Bandet, som har stået på snart alle scener i Danmark, glæder sig til endnu en gang at spille alle deres hits for deres feststemte publikum – og i Slagelse ved de – og vi – at der venter en helt hær!

Koncerten er flyttet pga. coronavirus: 

Dodo & The Dodo’s har besluttet sig for at flytte koncerten d. 24. april på baggrund af coronavirus. Det er lykkedes os at finde en ny dato for koncerten. Glæd jer til d. 16. oktober 2020. Allerede købte billetter kan benyttes til den nye koncertdato eller blive refunderet via Ticketmaster inden 1. maj. Der sendes mail ud til billetkøbere med retningslinjer hurtigst muligt.

Praktiske oplysninger

16. oktober 2020 kl. 20.00
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Numm. siddepladser på balkon & ståpladser