Den Musikalske Foyer: ”Talenterier”

Slagelse Musikhus har igennem mange år haft et rigtigt godt samarbejde med Slagelse Musikskole – især ”Onsdagsjam” på Badeanstalten er et succesfuldt initiativ. Med ”Den Musikalske Foyer” udvides samarbejdet til også at dække Musikskolens klassiske elever og deres ønske om at spille koncerter.

Her vil man kunne opleve sangere, accordeonspillere, violinister, pianister m.m. udfolde sig på de skrå brædder.

Musikhusets café blev tryllet om til ”Den Musikalske Foyer” første gang den 18. maj 2022, hvor Musikskolens dygtige elever viste deres kunnen, og opbakningen var stor.

Med den efterfølgende succes i bagagen inviterer vi derfor indenfor – helt gratis – til en hyggelig onsdag aften den 31. januar.

 

Tags:

Fri entré

Praktiske oplysninger

31. januar 2024 kl. 19.30
Én halv time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Siddepladser