Carl Emil Petersen

Efter det guld sælgende og DMA vindende album “Grand Prix“ med bl.a. den ikoniske fædrelandshymne ”Frit land“ opløstes Ulige Numre, og Carl Emil Petersen gik solo med albummet “Natradio”, hvor sange som “ Liv Før Døden “, ”Skærgården” og ”Finale På Et Filmset” blev store
radiohits, og endnu engang viste Carl Emils sine store evner som sangskriver. Nu er han aktuel med nyt nummer “Tiden Flyver”, som er forløber for albummet “Amager Forbrænding”, der har release 1. november, produceret af Frederik Thaae der senest bl.a. har
produceret Folkeklubbens ”Sort Tulipan”. Carl Emil er med i dette års udgave af TV2 programmet Toppen af Poppen og til foråret turnerer han med sit band. Dele af albummet er indspillet i Los Angeles sammen med Sune Wagner. Fra albummet kan man blandt andet høre singlerne “Liv før døden” og “Skærgården”.

“Til foråret spiller jeg min første indendørs-band turné i tre år. Min kommende plade Amager Forbrænding er et rockalbum, som er skabt til de store scener – det er skrevet for at blive spillet live for folk. Forhåbentlig kan sangene samle mennesker og betyde noget for nogen derude. Vi går i hvert fald på scenen til foråret med livet som indsats”, fortæller Carl Emil til GAFFA i efteråret 2019.

Det siger de andre om Carl Emil Pedersen:
Politikens musikanmelder Kim Skotte gav solo-albummet fem hjerter og skrev blandt andet: “En ung mand har forladt sit band og sejler romantisk sin egen sø. Uden fast havn driver han nu rundt i en tilstand, som er nogenlunde lige betuttet, beslutsom og euforisk. Ikke noget dårligt sted at befinde sig for en sangskriver, der er lige så ung, som han er gammelklog. En rastløs romantiker med begge ben på jordens gyngende grund.”
“Forbandende, fantastiske ungdom…fremragende koncert fra en 28 årige ung og allerede erfaren kunstner, som det fortsat er en udsøgt glæde at følge.” Femstjernet anmeldelse fra Wonderfestiwall 2018.

Bonusinfo: 
Badeanstalten var med på første bid af Carl Emil Petersens debut-solo-turne – og så var vi også et af de venues, hvor Ulige Numre spillede en af sine allerførste koncerter!

Koncerten er flyttet pga. coronavirus: 

Det er lykkes os at finde en ny dato for koncerten med Carl Emil. Glæd jer til d. 24. september 2020. Allerede købte billetter kan benyttes til den nye koncertdato eller blive refunderet (excl. gebyr), der hvor billetten er købt,  inden 1. maj. Der sendes mail ud til billetkøbere med retningslinjer hurtigst muligt.

Billetter til den nye koncertdato kan købes her. 

Praktiske oplysninger

19. marts 2020 kl. 20.00
Én time før koncerten
Sdr. Stationsvej 3-5

Særlig info

Ståpladser