AddisAbabaBand
AddisAbabaBand er 12 mands orkester udsprunget fra Aarhus. Det er et kosmisk fartøj hvis brændstof er afro, funk, jazz, avantgarde, stramme beats og kollektiv improvisation. Forrest en skarp og sammentømret hornsektion som støttes af en superswingende bass/gui/keys gruppe og en bund af besnærende beats. AddisAbabaBand er et kollektiv. Musikken skrives og arrangeres i fællesskab. Med improvisation som den bærende kraft skabes et rum, hvori vi alle kan tilsidesætte sig selv og danse væk sammen.
Siden 2010 har denne ustyrlige musikalske bastard af et orkester spillet over 130 koncerter – bla. på GrimFest, Aarhus Jazzfestival, Copenhagen Jazzfestival og SpotFestival – og de har turneret i Ghana og Holland. Deres første album blev udgivet i 2015 med genudgivelse i 2017, som også var også året hvor en ny EP blev udgivet.
ADDISABABABAND II – ny udgivelse i efteråret 2019
I efteråret 2019 kom AddisAbabaBands andet studiealbum – II – endelig på gaden! Orkesteret har skrevet, arrangeret og live-testet musikken, som vil være at finde på den nye vinyl/cd/stream godt igennem, og lagt vægt på at eksperimentere med den allerede etablerede Addis-lyd. Afrobeat a la Skandinavien! Der er udvidet i genre-bredden, så bandet for alvor begynder at sætte en ny standard for hvad der er muligt at gøre med en stor besætning, kærlighed til afrikansk musik og en nordisk sensibilitet! Musikken er energisk og både umiddelbar og detaljeret. Med mange nye teksturer, som væver et komplekst rytmisk og harmonisk tæppe. Der er lagt vægt på replay-ability, og mange små komplimentære detaljer for nysgerrige lyttere at gå på opdagelse i. Alt sammen som sædvanlig utrolig velspillet og velproduceret. Med rødder i afrotraditionen, men med blikket rettet mod fremtidens musik.
Pladen bliver leveret i et smukt 12” cover med billeder af hele bandet smukt malet af Frans Van der Woude. (CD og stream også mulig)
Musikken er indspillet i Dead Rat Studios hos Jacob Bredahl, og mixet af hhv. Jasper Geluk (Haarlem), Benjamin Spitzmüller (Berlin) og Frederik Segers (Belgien) Master af Wolgang Gottlieb (Berlin)
Hvad siger de andre om AddisAbabaBand:
“Ikke nok med, at de 13 mand på scenen rent visuelt gjorde større indtryk, men volumen steg også gevaldigt. Det samme gjorde publikums respons efter numrene. Den ene solo tog over efter den anden, mens synth-lydene gav anledning til at tro, at vi var på vej ud i afro-outer-space. Fra baritonsax til synth løftede solisterne koncerten til et højere niveau, mens det ene slagkraftige groove og sprødt klingende blæserriff tog over efter det andet.”
Læs hele anmeldelsen her: https://jazzfest.dk/artikel.php?id=962&l=da
Hvordan lyder det så?
Optagelser fra GRIM FEST: https://www.youtube.com/watch?v=m3T8qg8JaNc
Koncerten er aflyst pga. Covid-19. Billetkøbere modtager besked om refundering af billetter via Ticketmaster.