Mexicansk børnefest - De Dødes Nat

Kl. 16:30-18:30 på Badeanstalten. 
Fri entré. 

De Dødes Nat for børn

Fredag d. 1. november på 'De Dødes Nat' ligger hele Slagelse mørkt, skummelt og tæt på øde hen. Men ikke Badeanstalten! Her fejrer vi den mexicanske udgave af ’De Dødes Nat’ – nemlig en livsbekræftende fest for børn med musik og dans med fri entré for alle. Vi hylder de afdøde med strålende mexicanske masker, som alle børn kan klippe og klistre sammen med deres forældre og vores kreative frivillige. Levende lys funkler og finurlige farver pryder luft og gulv.

Send ild-post gennem Santa Muerte 

Skriv et brev til dit savnede kæledyr eller familiemedlem, som vores mexicanske dødsengel, Santa Muerte, med ren magi og gløder vil sende til de afdøde gennem bålet foran Badeanstalten. På den måde kan vi sammen mindes dem, vi savner og holder af i festlige rammer.
Livemusik og stemningsfuld dans fra Mexicos festlige gader 
Vi får besøg af Miguel fra filmen ”Coco”, som vil spille et par velkendte numre på sin autentiske guitar sammen med sin far (ham den gode af dem!) Vores mexicanske danseprinsesse kigger selvfølgelig også forbi og giver et nummer på scenen. Vi ved med sikkerhed, at det bliver en fantastisk farvestrålende fest for alle børn og barnlige sjæle, hvor livet og døden sammen danser på bordene!
Til toppen

Nyhedsbrev

mail-icon
fb-icon