Liive & Sofia Hedia

Kl. 20:00. Badeanstalten. 
100,- kr. plus gebyr. Siddepladser. 
Garderobe 20,- kr. 
Klik her og køb billetter: 
ticketmaster

Liive & Sofia Hedia - nye stærke kvindelige artister på Badeanstalten
På Badeanstalten er vi vilde med at præsentere dig for de helt nye musikalske strømninger. Den musik, du endnu knapt kender. Men som måske - og med stor sandsynlighed - med det næste vindstød bliver den nye store bølge i musikbranche, på din spilleliste, i din radio - og på vores spillested. Liive & Sofia Hedia er gode bud på to stærke og helt friske strømninger i pop-universet. På Badeanstalten præsenterer vi dem sammen denne torsdag aften - både for at give de to artister mulighed for 'at få noget godt fra hinanden' og for at give publikum en særlig sammensat dobbelt-koncertoplevelse. 

LIIVE 
Det helt friske stjerneskud, norske Liive har taget Danmark og København med en storm af charme. Hendes underspillede pop med finurlige tekster
rammer lige i hjertet og tager luften ud af al selvhøjtidelighed på en dejlig befriende måde. Det er netop den effekt, den lille poppede perle
'KØBENHAVN' fra 2017 har.Liive har altid gjort tingene lidt anderledes og da hendes musikhjerte pludselig begyndte at banke mere og mere for popmusik, måtte hun følge drømmen og drage ud i verdenen. Hun kom dog ikke så langt, for hun endte heldigvis hos os her i Danmark. Liive vandt bl.a. i 2018 SMUKFEST livecamp konkurrence. I efteråret 2018 gav GAFFA fire stjerner og skrev følgende om koncerten med Liive på Hotel Cecil: "Veloplagt, norsk sangfugl. Det fascinerende ved Live Foyn Friis – også i udgaven Liive – er, at sangskriveren fremstår som lyrisk begavet, at sangerinden fremstår som overskudsbetonet, vidtfavnende og sikker, og at orkestreringen fremstår som velproportioneret. De enkle, men så absolut velfungerende tekster – uanset om disse så er ligefremme eller bagvendte – taler direkte til både hjerte og intellekt, og musikken og arrangementerne taler direkte til bevægelsesapparatet."

SOFIA HEDIA
SOFIA HEDIA blæste mig bagover med sin stemme...”. Citat: Søren Huss. Det blev starten på et samarbejde, hvor Søren blev mentor for
Sofia i hendes sangskrivning. Hvor de sammen fandt ind til kernen af hendes meget personlige og hudløse tekster. Samtidig spillede hun support
for ham på 13 indendørs koncerter – og kom med i hans band som keyboardspiller og korsanger, senest på hans sommertour 2018.
Den nye CD “Drømmespind” udkom 25. januar. Singlen 'SPØGELSER' har mere end 100 plays på P4 og mere end 27.000 views på videoen og
næste udspil er singlen 'MAND', som er et måske endnu bedre bud på et langt liv på P4.
SOFIA HEDIA er poetisk, personlig voksen-pop på dansk, produceret med varm minimalisme.
Til toppen
mail-icon
fb-icon