Stine Michel & EventyrOrkestret

Kl. 10:00. I Slagelse Musikhus. 
Gratis Spil Dansk-børnekoncert i samarbejde med Slagelse Kommune 
Tilmelding til koncerten skal ske på mail til Susanne, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..">Koncerten henvender sig især til de mindre institutionsbørn. 

Gratis koncertoplevelse, helt udover det sædvanlige, med Stine Michel & EventryrOrkestret i Spil Dansk-ugen!
Kom til en forrygende, fængslende og forførende koncert med Stine Michel og hendes EventyrOrkester i Spil Dansk-ugen i Slagelse, hvor vi fejrer musikken med og for både store og små.  
Koncerten tager udgangspunkt i Stine Michels sange fra den DMA-nominerede 'Mosekonen brygger' og dens efterfølgere 'Ønskeegen' og 'Himmelhøj'. Publikum tages på en rejse, hvor de blandt andet møder digterfrøerne, en kyssesyg mistelten og Rumlerikke skovens sidste heks. Sammen med orkestret bliver der mulighed for at:
• plukke æbler fra Æbleolga
• klappe nye rytmer med dværgene
• synge med misteltenen Sylvia
• skælde ud sammen med Kællingetjørnen
• danse i takt med ildfruen Fauna

Stine Michel har vundet flere priser for sin børnemusik. I 2016 vandt hun den prestigefyldte Carl Pris for 'Årets bedste børnemusik'. Hun har spillet landet rundt de sidste 15 år, og erfaringen med at spille koncerter for børn fornægter sig ikke, når hun med legende lethed tager publikum på en uforglemmelig rejse. Med rytmer der går direkte i blodet og musikalske liner lige til at smage på, er der lagt op til en koncertoplevelse udover det sædvanlige.

Stine Michel og EventyrOrkestret:
Stine Michel: Sang og fortælling
Morten Lundsby/Henrik Kunz: Bas, kor
Perry Stenbäck/Jan Rørdam: Guitar, Nyckelharpe, kor
Jesper Uno Kofoed/Christine Dueholm: Trommer, kor

Til toppen

Nyhedsbrev

mail-icon
fb-icon