Lars Lilholt Storyteller

Kl. 20:00. Slagelse Musikhus. 
315,- kr. inkl. gebyr og garderobeafgift. Siddepladser. 
Klik her og køb billetter: 
ticketmaster

LARS LILHOLT STORYTELLER ”Kapitel 4” 2019
Vi er i Slagelse Musikhus slet ikke færdig med at høre Lars Lilholt fortælle historier, så vi tager da en runde mere i 2019. Lilholt historierne bliver man nemlig aldrig trætte af. Og når historien er rigtig god, så kan den også sagtens tåle at blive hørt en gang mere. 
Lars Lilholt´s Storyteller-koncerter blev i sin tid startet som en mulighed for at høre hans sange i akustiske, intime, indendørs og afdæmpede versioner med de dertil hørende historier. For sangene er ikke grebet ud af den blå luft. De har alle tilknyttede underfundige fortællinger fra Lilholts efterhånden lange liv - f.eks. om den gang han samlede en landmand iført dametøj op fra grøften og her lærte lidt om livets mangfoldighed. 

I storytellerkonceptet er grundstammen fra Lilholt Band med i et intenst og stilfærdigt sammenspil. hvor der bliver givet plads til at lade instrumenterne tale i en skrøbelig balancegang mellem enkelhed og kompleksitet:
Gert Vincent på el- og akustisk guitar
Tom Bilde på bas, banjo og mandolin
Kristian Fogh trakterer allehånde tangenter
Eddi Jarl på slagtøj.
Alle synger desuden fremragende kor.

Det siger de andre om Lars Lilholts storyteller-format: "Det var ganske enkelt fremragende – stor sangskrivning, sprudlende spillemandskunst og horisontudvidende historiefortælling", femstjernet anmeldelse af koncert i Musikhuset Århus af GAFFA i 2016. 

Til toppen
mail-icon
fb-icon