HUSH-akustisk

kl. 20.00. Badeanstalten (flyttes evt. til Slagelse Musikhus )
250,- kr. plus gebyr. Unumr. siddepladser
Garderobe: 20,- kr.

Klik og køb billetter her:
ticketmaster

Danske countrydarlings gør comeback.
"... Hun fik et publikum, der lyttede, klappede og grinte af hendes små historier, og den gensidige sympati strømmede mellem scenen og stolerækkerne....
Bandets instrumentale akkompagnement og kor var velklingende, afbalanceret og lækker kræs for øregangen krydret med overbevisende og lige så lækre soloer."


At HUSH er et band som i dén grad skal opleves live, er velkendt på spillestederne og hos deres trofaste publikum, og der bliver rig mulighed for det i foråret 2018 hvor gruppen tager på en omfattende turné.
HUSH er, med over 100.000 solgte albums, en af Danmarks største succeser inden for americana og folket pop-country. I 2004 tog duoen danskerne med storm med debutalbummet “A Lifetime”. HUSH fløj direkte ind i danskernes bevidsthed med en unik stemningsfuld, nordisk americana-lyd og ikke mindst Dorthe Gerlachs smukke vokal i front.
HUSH har udgivet fire studiealbums og senest i 2012, et live-album med det hedengangne DR UnderholdningsOrkestret. De seneste år, har duoen helliget sig andre projekter, bl.a. har Dorthe Gerlach udsendt sit succesfulde debut-soloalbum ”Natlys” og hun medvirkede i 2017  "Toppen af poppen" på TV2.

Men nu er HUSH endelig tilbage. Med nye sange, et nyt album som forventes udgivet i starten af 2018, med en forårsturné  og  ikke mindst også med en akustisk efterårstur, hvor sangene og historierne  kommer rigtig til deres ret.

Bonusinfo  - Pressen om Hush:
Nordjyske:
”Det var smukt, og med den konstatering skal opfordringen gives videre: Tag ud og hør dem, hvis de spiller et sted i nærheden af dig. !

BT:
”...Det fås ikke bedre øst for Tennessee...”

Gaffa:
”Hush rørte publikum i Odense med deres varme udtryk og menneskelige tekster. Publikums fastlåste blikke fortalte alt om, den intensitet som koncerten indeholdt. Nærmest eskapistisk.”

JydskeVestkysten:
"... Hun fik et publikum, der lyttede, klappede og grinte af hendes små historier, og den gensidige sympati strømmede mellem scenen og stolerækkerne.... Bandets instrumentale akkompagnement og kor var velklingende, afbalanceret og lækker kræs for øregangen krydret med overbevisende og lige så lækre soloer."
Til toppen
mail-icon
fb-icon