Wonderbrazz & Esben Just

kl. 20.00. Badeanstalten, Slagelse Musikhus (koncerten kan blive flyttet til den store sal)
200,- kr. plus gebyr. Unumr. siddepladser
Garderobe: 20,- kr.

Klik og køb billetter her:
ticketmaster 

WonderBrazz & Esben Just - Mardi Gras Explosion 2018
Et overflødighedshorn af fest, musik og livsglæde rammer de danske spillesteder til februar.
Sangeren & pianisten Esben Just og funkbandet WonderBrazz, er gået sammen om en dobbeltkoncert, der i bedste stil fejrer essencen af Mardi Gras - karnevallet fra New Orleans.

Koncerten kommer til at forløbe nogenlunde således:

1. sæt: Mardi Gras In New Orleans:
Esben Just sætter stemningen og starter festen på klaver og sang. Du føler dig hensat til en klub i New Orleans og kan næsten mærke duften af red beans and rice, gumbo & barbercue chicken, mens publikum får en swingende, opløftende og underholdende oplevelse med musikalsk overskud, medrivende hooks og fællessang så hjerterne gløder.
Lyden af Boogie Woogie & rythm’n blues, krydret med Esben’s autentiske stemme strømmer ned fra scenen og er det perfekte oplæg til 2. del af aftenen.

2. sæt: The WonderExperience:
Festen fortsætter med WonderBrazz unikke cocktail af funk, boogaloo og New Orleans 2nd line.
Brass Band power, groovy vibes og et gyngende beats sender dig på dansegulvet, hvor du ikke kan gøre andet end at overgive dig til de seje grooves, der går direkte i mellemgulvet.

Sang, en tight hornsektion, trommer, percussion og hammondorgel er ingredienserne i WonderBrazz magiske gryde. Tilsæt masser af interaktion med publikum, en skøn blanding af New Orleans Roots, Wold Music og Funk og et band der med ca. 600 koncerter er sammenspillede og har overskud som man sjældent ser på den danske musikscene.

The Big Bang:
I bedste New Orleans style går Esben Just på scenen sammen med WonderBrazz og fyrer yderligere op for festen, der slutter med en ægte “Streetparade” New Orleans style blandt publikum. Glæde, energi og fest, og en aften i selskab med 7 fremragende musikere, der alle brænder for den helt særlige vibe & kultur som kun New Orleans rummer.
Til toppen
mail-icon
fb-icon