Amanda Thomsen og Niels Lan Doky Trio

Kl. 20.00. Slagelse Musikhus
295,- kr plus gebyr
Garderobe: 20,- kr

Klik og køb billetter her:
ticketmaster

AMANDA THOMSEN & NIELS LAN DOKY TRIO
Niels Lan Doky (f. 1963) regnes for et af de allerstørste internationale jazznavne Danmark nogensinde har fostret. Omend han er født og opvokset i København har han boet det meste af sit liv i udlandet, i hovedsageligt New York og Paris. Men for snart 4 år siden flyttede han hjem for sammen med Claus Meyer at åbne The Standard Jazz Club i København. Her har en stor del af aktiviterne har været møntet op omkring udviklingen af nye unge supertalenter. Og det er netop et udvalg af de ypperste blandt disse nye stjerner, som Niels Lan Doky for første gang og med stor stolthed præsenterer på denne landsdækkende turné i efteråret 2017.

Niels Lan Doky startede selv sin professionelle karriere som 13årig og spillede allerede som 15årig sammen med amerikanske jazzlegender som bl.a. Thad Jones. Han mener at talent skal kobles med kunstnerisk udfordring og erfaring for at kunne blomstre op til dets fulde potentiale og han har siden sin hjemkomst til Danmark taget nogle unge
danske super talenter under sine vinger, som han har arbejdet fast og intensivt med.

Om Trioen
To helt exceptionelle unge danske musikere i international sværvægtsklasse indgår nu fast i Niels Lan Dokys trio og har været med ham rundt på turnéer i både Asien og Europa og med stor succes. Bassisten Tobias Dall (f. 1987) er oprindeligt fra Kolding og har allerede spillet med amerikanske legender som Randy Brecker, Alvin Queen og Debbie Sledge. Han har en varm og organisk tone, en flydende melodisk og lyrisk spillestil og ikke mindst et kraftfuldt rytmisk drive. I hans unikke tilgang til instrumentet høres en fin blanding af både amerikanske og skandinaviske inspirationskilder.

I følge trioens kapelmester er den københavnske trommeslager Niclas Bardeleben (f. 1990) en af de mest opsigtsvækkende musikere, som er dukket op på den danske jazz scene i de seneste årtier. Som medlem af Niels Lan Doky trio er hans navn allerede slået fast rundt omkring i Europa og i særdeleshed i Asien hvor han kontinuerligt høster ekstraordinært mange roser. Han har også spillet med ikonerne David Sanborn og Gino Vannelli og derudover og med vokalister som svenske Edda Magnason og amerikansk/italienske Roberta Gambarini.

Om Amanda Thomsen (f. 1997)
Denne unge danske sangerinde er fra Herlev, nord for København og er et virkeligt sjældent talent af aller højeste klasse. Hun debuterede på The Standard Jazz Club i januar 2014 som dengang kun 16årig og bragede i den grad igennem og overvældede alle, ikke mindst pressen. Politiken kaldte hende for "en lille sensation på den danske
musikscene". Hun har siden da spillet ikke mindre end 132 koncerter på The Standard Jazz Club i forskellige sammenhænge og har en omfattende erfaring. Uden for København har hun foreløbigt spillet i Odense og 2 gange på Musikhuset i Århus - hver gang med overvældende stor succes og stående ovationer. Hun bliver færdig med
gymnasiet i år og kan derefter så turnere mere.
Foruden Danmarks turnéen i efteråret skal hun i år også med Niels Lan Doky Trio til bl.a. Japan. Rygterne om hendes talent er nået langt ud over landets grænser og flere af hendes koncerter på The Standard Jazz Club er blevet overværet af internationale musik VIPs, bl.a. flere musikere fra the Rolling Stones samt ikke mindst et af hendes største forbilleder, Brian McKnight, som nu også er en af hendes største fans.
Til toppen
mail-icon
fb-icon